Christian Edwards er trods sit engelske efternavn født og opvokset i København. Interessen for glas startende tilbage i 1995 med salg af danske studioglas fra en butik i Toldbodgade 4, nær det pulserende Nyhavn. Fascinationen af materialet førte i 1999 til en knopskydning med et værksted i baghuset og så var en glaspuster på vej.

Idag er alt glas således designet og pustet af Christian Edwards i det lille værksted på adressen. Kærligheden til naturen og særligt havet afspejler sig i tingene, hvor han lægger vægt på enkel formgivning og brug af få farver.Når man se glasset får man lyst til lade fingeren glide hen over de runde kanter og følge de bløde, bølgede kurver. Sjældent provokerende eller sensationel, fra vaser til de mere skulpturelle glasobjekter arbejdes der til stadighed frem mod nye måder at udtrykke det enkle og tidløse.

 

Nyhavns Glaspusteri
Toldbodgade 4
1253 København K
Tlf: 3313 0134
E-mail: info@copenhagenglass.dk