localheroes

Af Brian Engblad

Proklamation: Produkter af ringe kvalitet synes at være en inkorporeret del af vores liv. Det lader til, at butikker verden rundt har mistet deres integritet og præsentere deres publikum og kunder for dårlig producerede produkter uden historie eller sjæl. Faktisk fører de fleste forretning, hvis ikke det samme sortiment, de samme brands. Det ser ud til, at der er ved at opstå et stort hul imellem forbrugerne og butikkerne. Forbrugere efterspørger høj kvalitet i et bredt udvalg af produkter. Alligevel ser vi, at butikkerne kun tilbyder deres kunder et “sikkert” udvalg af produkter, desværre ofte i  varierende kvalitet.

Efter min mening, så er løsningen til dette problem bestemt inden for rækkevidde. Historiefortælling. Kvalitetsvarer har ofte en god historie knyttet til sig. F.eks. kan produkterne gennemgå en helt unik produktionsprocess, eller produkterne kan være resultatet af sjove og finurlige ideer. Kunderne vil høre den historie.
I en nylig publiceret undersøgelse om turisme i København var det meget klart, at de kommercielle forventninger til København ikke bliver mødt. Turister vil have mere end kun den lille havfrue. De vil have de originale produkter lavet her i København eller i det mindste i Danmark – de vil ikke have produkter der er brandet dansk og made in China.

Desværre var det meget klart i undersøgelsen, at de københavnsk-producerede produkter var ret svære at finde – meget ærgeligt, når vi har en bred vifte af fantastisk dygtige fremstillere og håndværkere og små forretninger. Alle disse craftsmen og små virksomheder er alle entusiaster, som netop tilbyder historiefortælling, imponerende kvalitet og den efterspurgte diversitet i produktsortimentet. Disse personer er dem vi definerer som vores “lokale helte” – som passer på og holder fast i traditionen inden for lokal fremstilling og produktion. Ville det ikke være fantastisk at vise verden hvad København er lavet af? Jeg tror personligt på, at dette vil ændre måden vi forbruger og oplever de byer vi besøger. Lokal produktion har med andre ord en direkte indflydelse på diversiteten i en given by.
Det er derfor vi vil passe på vores local heroes!