Den socialøkonomiske virksomhed Place de Bleu med hovedsæde på Blågårds Plads på Nørrebro har fået en fod inden for på det tyske marked.

I første omgang med virksomhedens hidtil største ordre, nemlig 150 puder og 20 marokkopuder, som nu er på vej ud i de tyske stormagasiner.

Vi ønsker Place de Bleu al mulig held og lykke med eksporteventyret.

Place de Bleu opkvalificerer og beskæftiger sårbare indvandrerkvinder, og hjælper dem væk fra kontanthjælp og ud på arbejdsmarkedet – samt ofte ud af isolation.