Håndværket i Nørrebro Bryghus er forankret i tradition og indsigt. Alle dele af brygprocessen raffineres konstant: fra udvikling af opskrifter og udvælgelse af råvarer over selve brygprocessen, til lagring og modning af det færdige bryg, og endelig servering af øllet.

Vi har en klar idé med det øl, vi brygger – uanset om det er på flaske eller på fad, i bryghuset eller andre steder. Udvalget skal spænde vidt: fra de lyse og lette hvedeøl til de kraftige, bitre ales og fyldige, mørke portere og stouts. Fra de diskrete og lette til de krydrede og udfordrende.

Inspirationen kommer både fra de klassiske øltraditioner, samt fra de ‘vilde nye’ bryggere i USA. Alt er tilladt, så længe håndværket er i orden og resultatet er godt – smag og kvalitet er vigtigere end traditioner. Og vi tillader os også at få og realisere vore egne, helt nye ideer.

Nørrebro Bryghus er opfyldelsen af brygmester Anders Kissmeyers drøm, og hans personlige vision, passion og solide faglighed er sivet ind i hele kulturen i Nørrebro Bryghus. Så i dag drives bryghuset af et team, som ikke blot er højt professionelle, men også ildsjæle, der brænder for gode øloplevelser.

Nørrebro Bryghus
Ryesgade 3
2200 København N
Ttl: 3530 0530