Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk har siden 1979 i samarbejde med en lang række kunstnere fra ind- og udland fremstillet originalgrafik.

Værksted for Kobbertryk arbejder med forskellige grafiske teknikker, de fleste bygger på århundrede gamle traditioner: Kobbertryk, træsnit, linoleumssnit og fotogravure. Det er vidt forskellige teknikker hvad angår materialer, processer og udtryk – fælles er omstændige og dyre trykteknikker, der kræver de dygtigste håndværkere.

Et grafisk tryk er selve originalen – og ikke en reproduktion eller aftryk af et originalt kunstværk.

Der trykkes fra plader lavet af kunstneren og altid i små oplag på mellem 10-25 stk. Alle tryk er nummereret og signeret af kunstneren.

Niels Borch Jensen har opnået stor international anerkendelse for sin kombination af faglige kompetencer, en kompromiløs holding til kvalitet og evne til at samarbejde med kunstnere.

Værkstedet har blandt andre arbejdet med:

Per Kirkeby, Danh Vo, Elmgreen & Dragset, Morten Schelde, Erik A. Frandsen, Alexander Tovborg, Preben Hornung, Nils Erik Gjerdevik, Trine Søndergaard & Nikolaj Howalt, Per Bak Jensen, Superflex, Tal R og John Kørner.

Fra udlandet kan nævnes:

Georg Baselitz, Olafur Eliasson, Damien Hirst, Tacita Dean, Thomas Demand, Douglas Gordon, Keith Haring, Jörg Immendorf, Rosemarie Trockel, Carsten Höller, Al Taylor, Clay Ketter, Martin Kippenberger, Rodney Graham.

De grafiske kunstværker forhandles her på siden og fra værkstedets Showroom.

Åbningstid i Showroom:
Man-fre 10-16 eller efter aftale.

Niels Borch Jensen
Prags Boulevard 49 E11
2300 København S
Tlf: 3295 0936

[wpsc_products category_url_name=’niels-borch-jensen-printshop’ limit_of_items=’6′ number_per_page=’3′]