Mandag er over os, og vi er klar til at komme med lidt nyt fra vores medlemmer hos CPHmade. Denne uges nyheder handler om en fin nominering, en butik åbning og CPHmade Guided Tours.

  • Den talentfulde interior dersigner Claire Requa fra ACCENT er blevet nomineret til Designer of the Year af International Association of Designers.
    Vi ønsker dig alt held og lykke Claire, og vi ved, at du har det i dig!

  • Hr. Jeppe Dencker fra Leather Projects har netop åbnet sit kombinerede værksted og butik beliggende på den hyggelige Nansensgade i indre by i København.
    Vi tog til åbningen af den nye butik og på trods af den relative lille størrelse, så tog Leather Projects nye hovedkvarter os med storm. Vi var særligt imponerede over indretningen af butikken, der virkeligt matcher, hvad Leather Projects er og står for – minimalistisk og et rent design med et strejf af nutidens design.
    I Leather Projects lille værksted finder du eksempler på Hr. Denckers talent for lædervarer i form af iPad covers, punge, computer sleeves og alle andre slags lædertilbehør, du kan komme i tanke om. Hvis du vil se mere til butikken på Nansensgade 7, så har vi gjort det nemt for dig og lavet et billedegalleri af eventen her.
  • CPHmade Guided Tours oplever større og større interesse. I skrivende stund er Asger i færd med at guide en gruppe fra Copenhague Accueil rundt på en Østerbro Tour. I løbet af turen vil gruppen opleve de legesyge designere hos SeeYouLater, den eksotiske pelshattedesigner Samarkand, den berømte møbelpolstrer Mette Palsten og moderne guldsmed Ragnar R. Jørgensen.
    Husk at CPHmade også tilbyder “on-demand”, og at du kan få sammensat et program, der passer dine præcise ønsker og interesser. Læs mere om at sammensætte din egen Tour lige her.