Endnu en uge er gået i CPHmade-netværket, og for at holde jer opdaterede om vores medlemmers aktiviteter, så har vi samlet sidste uges highlights i Mandagsnyt fra Medlemmerne.

  • Juvelerdesigneren Karina Hunnerup er klar med et nyt fantastisk smykke. HUNN Jewellery har netop lanceret “Shell Ring”, som er lavet i 18karat guld, som matcher fantastisk med al den sol, vi har været velsignede med på det sidste. Giv HUNN Jewellery et besøg i Peder Hvidfeldts Stræde 10 i indre by og oplev den fantastiske “Ring Shell” med egne øjne.
  • De hårdtarbejdende bryggere fra Nørrebro Bryghus har netop færdiggjort en ny, meget tør version af pale alen, som kommer til at hedde TØRSTIG. På Nørrebro Bryghus adresse Ryesgade 3, Nørrebro, er de klar til at servere en dejlig kølig TØRSTIG – direkte fra hanen.
  • Mere nyt om øl. Mikkeller har netop tilføjet en ny variant til deres “Beer Geek” projekt og giver dig nu chancen for at slukke tørsten med en vanille milkshake inspireret havre stout. En stærk vanillesmag i en øl lyder umiddelbart som en mærkelig kombination, men alligevel hører vi, at resultatet er lækkert og forfriskende.
    Du kan købe Mikkeller’s Vanilla Shake i deres webshop.
  • NYT medlem i CPHmade-netværket.
    I vores konstante søgen på nye medlemmer i netværket, har vi netop stiftet bekendtskab med en forholdsvis ny interiordesigner ved navn Virkvärftet.
    Virkvärftet laver finurlige og cool tilbehør til hjemmet i en stil, der er nem at genkende. Produkterne fra Virkvärftet er skåret med en laser cutter og samlet i hånden. Vi er meget glade for at kunne informere jer om, at Virkvärftet nu er en del af CPHmade-netværket. Stay tuned for mere nyt om Virkvärftet i fremtiden.