Ny bidrager til CPHmade bloggen!

Fra i dag af er vi meget stolte over at kunne introducere jer for en ny blogger til CPHmade bloggen. Byd velkommen Frk. Hongyi Ji.
Hongyi Ji er en ung studerende fra Kina, som er faldet for København. Hongyi har boet i København i 2,5 år nu, og hendes ophold i København har ført til en kandidatgrad i engelsk fra Københavsn Universitet. I løbet af hendes studier har Frk. Ji arbejdet som lærer på deltid i kinesisk på Københavsn Universitet og specialiserer sig i kommunikation.

Hongyis første bidrag til CPHmade bloggen omhandler de små finurligheder og skatte i byen, som vi plejer at glemme eller ser henover i den travle hverdag.
Byd Hongyi velkommen til bloggen.

city-hall-copenhagen-

Af Hongyi Ji

“Lidt har også ret” er oprindeligt en tankegang fra den engelske økonom E.F. Schumacher, som han tiltænkte et generelt overordnet økonomisk perspektiv, men det passer også til vores by. København er ikke nogen stor hovedstad, hvis man sammenligner med andre omkring i verden – but less is more. Vi har en masse almindelige turistattraktioner, men er det virkelig alt?
Da jeg hev dette emne op , så tænkte jeg ikke på de her “kendt-af-alle” landemærker, men derimod de spændende opdagelser, jeg har gjort rundt omkring i byen.
Ser du, med min tid her i København er jeg mere end bare end turist, som er forbi København. Jeg tager ikke byens skønhed for givet, og jeg har heller ikke travlt med at få fortalt hele byens historie i et par enkelte snapshots (f.eks. foran den Lille Havfrue).
Turister anklager til tider København for at være en dyr og “snobbet” by, men måske har de ikke opdaget de små fantastiske skønheder, som byen selv tilbyder.
F.eks. viser billedet ovenfor en af de populære “kendt-af-alle” attraktioner i København- Rådhuset og Rådhuspladsen. Du har sikkert gået forbi hunredevis af gange, men har du lagt mærke til de to brætspil, der er placeret på begge sider af rådhuset? Hvis du kigger nøje, så finder du et skakbræt og et bræt til det gamle danske spil “Mølle”.

chess-board-copenhagen-city-hall

Jeg gætter på, at da de oprindelige københavnere byggede byen, holdt de fast i tanken om, at byen og dens beboere skulle være hinanden nær. Det er derfor vi i dag kan se de to små spillebrædder på den meget kendte Rådhusplads.
Disse detaljer er ikke nævnt, hvis man kigger på Wikipedia. Og det er jo klart, at hvis disse fortællinger ikke bliver bragt videre af nogen, så vil de små lokale fortællinger og skatte forsvinde i Københavnernes hukommelse, selvom selve byen forsøger at minde os om dem.
Så kender du andre små hjørner som dette i byen? Som er gratis og sjove at udforske? Føl jer meget velkomne til at skrive til os og del jeres historier med os.
Det er detaljerne, der betyder noget. Det er menneskene, der betyder noget. Det er det budskab, som de kom fra de oprindelige Københavnere. Og vi giver det hermed videre.

moelle-city-hall-copenhagen