Crowdfunding er sansynligvis et af de mest hotte emner, du kan støde på disse dage. Muligheden for at få en ide og et projekt økonomisk støttet af såkaldte “backers” har i den grad vendt den traditionelle tilgang til entreprenørskab på hovedet. I dag er alt hvad du behøver en god ide – så er dit projekt kun et par få klik fra finansiering. En række digitale platforme lever i dag for at præsentere disse forskellige ideer til et stærkt voksende og sultent publikum. Den mest kendte crowdfunding platformer sandsynligvis Kickstarter. Kendt for at have en lang række imponerende og lovende ideer, som kun venter på at blive til realiteter, så er Kickstarter en af de helt store spillere i denne branche. På trods af en relativ ung alder, så har Kickstarter fået fortalt en masse fantastiske historier, siden de startede i 2009. En af de mange fantastiske historier er historien om to danske brødre, som ville bringe surfing helt tæt på – så tæt at det er til at have i hånden. Vi præsenterer jer for Fingersurfing. På en solrig mandag mødtes vi med Toke og Regner Lotz til en snak omkring surfing, at være en kickstarter succes og at drive sine forældre til vanvid.

Toke (Left) and Regner Lotz are the minds behind the Danish Kickstarter success Fingersurfing. The project has raised more than $20.000, and Toke and Regner are in the very last stages of distributing the anticipated surfboard for your fingers.

Toke (Left) and Regner Lotz are the minds behind the Danish Kickstarter success Fingersurfing. The project has raised more than $20.000, and Toke and Regner are in the very last stages of distributing the anticipated surfboard for your fingers.

Hvor længe har i surfet og hvornår opstod ideen til Fingersurfing?
Regner: Vi startede i mulighedernes land, og jeg tror vi var 16 og 10 år gamle.
Toke: Vi blev introduceret til surfingpå en familieferie til Kauii på Hawai. På det tidspunkt boede vi i Berkeley og var på ferie på Hawaii med vores forældre. Hvad der startede med at være en “typisk” familieferie med en masse “det skal vi nå at se” blev i stedet til en ren surf ferie, hvor Regner og jeg plaskede rundt i vandet med vores surfbrædder i mere end 8 timer om dagen.
Regner: Fra det tidspunkt var Toke og jeg bare hooked på surfing. Jeg tror man bliver bidt af surfing i det øjeblik, man fanger en bølge og formår at gå med den. Fra det øjeblik af – nu fylder surfing 20% af vores liv, hvis ikke mere. Men da vi flyttede tilbage til Danmark, havde vi et problem. Vi vidste ikke rigtig noget om mulighederne om surfing i Danmark, og vi ville bare opleve den samme følelse, som vi havde, da vi surfede på Hawaii. Dejlige strande, varmt vand og vejr. Åh… og bikinier selvfølgelig. Efter mange timer i bilen på vejen mens vi utålmodigt søgte følelsen fra den anden side af jorden, så startede vi med at surfe med vores fingre på ærtebælge ud af vinduet.

Hvor surfer man i Danmark?
Faktisk i Hvide Sande og ikke i Klitmøller, som vi ellers er blevet gjort opmærksomme på er et godt surfområde her i Danmark. I vores video pitch på Kickstarter fortæller vi fejlagtigt, at der er ringe og få muligheder for surfing i Danmark. Men kort efter at have præsenteret vores video på Kickstarter, så skrev et par drenge til os og gjorde os opmærksomme på, at vi faktisk har en masse gode muligheder for det i Klitmøller i Nordjylland. De inviterede os på surfing ferie i Danmark, og en uge efter invitationen var modtaget, så fandt vi os selv i vandet klar til at surfe her i Danmark. Det var fedt!


IMG_1627

Hvilket mærke er i inspireret af?
Toke: Wow, der er ret mange. Men vi er i den grad nede med mærker som Billabong, Quicksilver og Volcom. Ud fra et grafisk synspunkt, så er vi ret vilde med den stil Quicksilver bringer på banen. Men måden Volcom markedsfører sig selv finder vi også stor inspiration i. De har en fed måde at kommunikere og interagere med deres kunder og publikum. Vi stræber faktisk efter at gøre noget lignende med Fingersurfing. Nu hvor vi stille og roligt er kommet igang med at få sendt vores Finger Surfboards ud i den store verden, så vil vi gerne opfordre vores surf-buddies til at uploade videoer af dem selv lave nye tricks og blære sig med deres færdigheder, eller bare dele fede oplevelser med deres Finger Surfboards. 

Hvad er jeres baggrunde? 
Regner: Fra meget tidligt af, så gjorde vi det rigtig svært for vores forældre at elske os… Jeg droppede min uddannelse på statskundskab og startede på en kunstskole. Efter kunstskolen kom jeg ind på Reklameskolen, og herefter tog jeg til Miami Ad School, som var det helt rigtige for mig. Jeg var meget glad for at være på Reklameskolen, men jeg følte altid, at det var mere i det.
Toke: Jeg har også fundet min vej i det kreative miljø. Jeg har lavet en masse teater, og efter gymnasiet kom jeg ind på musicalskoler, en filmskole, og jeg har også været på et reklamebureau som piccolo for at snuse til den verden. Efter at have studeret lidt Marketing Management, så kom jeg ind på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

Kan i fortælle os lidt om hvilke slags forberedelser jeres succes på Kickstarter krævede?
Ja, lige fra starten har vi været meget opsatte på, at vi ikke ville lægge os selv på Kickstarter med et projekt, hvor vi ikke havde et realistisk estimat af hvilken slags finansiel støtte, vi havde behov for. Så vi lavede en meget nøje undersøgelse, og vi har snakket sandsynligvis snakket med mere end 100 produktionsfabrikker omkring omkostningerne ved opstarten af en mulig produktion af Finger Surfboards. Vi ville være sikre på, at vi havde hver enkel udgift sikret i selve produktionsfasen af et finger surfbræt. Det var en lærerig proces for os, og vi kunne godt lide at lære om hver enkelt detalje i alt fra design og selve håndværket at bygge surfboards. Når alt kommer til ende, så er Fingersurfing ikke bare et board. Det er også en snor, der snores om fingeren for at sikre boardet, klistermærker, voks og opbevaringspose. Så der er tilsyneladende en række forskellige faktorer, som skal snakkes igennem og overvejes.
Toke: Åh, og udover alle forberedelserne, der skal til for at komme igang, så skal man også lige stige et trin op ad stigen. Man får et andet image efter at man har startet virksomheden. Man undergår processen fra at være “hypotetisk” til en faktisk virksomhed, der er finansieret til at kunne realisere projektet. Nu forventer folk, at der sker noget. Så vi prøver i den grad at være så effektive som muligt. En gang imellem er det lidt kaotisk, men når vi har et problem, så er vi som regel ret hurtige til at finde en god løsning. Alt i alt så synes vi begge to, at det er rigtig spændende at lære nye ting som projekter udvikler sig.

IMG_1610

Hvem gør hvad i Finger Surfers projektet?
Vi har faktisk ikke haft chancen for at lave sådan et projekt her sammen før, så vi ikke fået defineret de “normale” os imellem endnu. We learn by doing. Men jeg tror, at vi kan sige, at Toke har været meget involveret i kommunikationen med Kickstarter-brugere på Facebook f.eks., hvor jeg har været mere inde over det grafiske design af selve boardsene.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Når det kommer til selve produktionen, hvem gør så det hårde arbejde?
Toke: Det er mig. Haha, jeg gør det hårde arbejde. Helt i starten af projektet startede jeg med at lave finger surfboards i vores lejlighed, men da projektet udviklede sig, indså jeg, at jeg havde brug for et rigtigt værksted, hvor jeg kunne fremstille boardsene. Jeg hørte ad i netværket, og jeg var heldig. Jeg har en ven, der bogstavelig talt bor lige rundt om hjørnet i forhold til Regners og min lejlighed, og det lykkedes mig at få et værksted i kælderen i hans opgang. Jeg plejede at gøre det på den hårde måde, men et gennembrud i produktionsfasen er faktisk ganske nyt. Jeg snakkede med vores onkel, som er uddannet orgelbygger. Generelt har han meget erfaring som snedker, og han introducerede mig for en metode, hvor man kan bøje træ i næsten lige den form man ønsker ved at dampe det. Det var en stor hjælp at lære denne metode, og arbejdet med boardsene er nu meget mere effektivt.

Hvilken feedback har i fået, udover penge?
Regner: Den positive respons, vi er blevet mødt med, har været overvældende for at sige det mildt. Udover den finansielle støtte vi har modtaget, så har vi lært en masse spændende personer at kende, som alle synes, at vores projekt er spændende. Både “backers” fra Kickstarter, men vi er også blevet kontaktet af folk, der bare synes, at ideen med Fingersurfing er en fantastisk ide. For nylig er vi blevet kontaktet af TV-selskabet CBS (Columbia Broadcasting System), som var stødt på vores projekt på Kickstarter og ville gerne lave et interview med os. Vi er også blevet kontaktet af forskellige hostels rundt om i verden, som inviterer os til deres faciliteter for at teste mulighederne for Fingersurfing i deres område.

60598_536256209781912_1110529252_n

 

Hvad er jeres planer for de kommende par måneder?
Vi lægger meget kraft i at fremstille fingerboards to alle vores “backers”. Det er næsten 400 bords, som vi skal have lavet, og det vil sandsynligvis optage vores tid de næste par måneder. Herudover fik vi faktisk også fået muligheden for at tale på Danmarks Medie og Journalisthøjskole. Vi holdt en præsentation om, hvis man arbejder hårdt, så kan man nå rigtig, rigtig langt med en ide på bare en uge. Vi modtog god tilbagemelding på vores præsentation, og vi kunne godt tænke os at komme ud og fortælle vores historie til andre ligesindede iværksættere, så de kan følge deres drømme.

Fingersurfing video-pitch til Kickstarter.