Hvorfor arbejde i hånden? Det korte svar er – jeg kan ikke lade være!

Jeg er nok ikke en typisk håndværker; jeg var vild med at gå i skole og havde let ved det, tog gymnasiet og fortsatte med en universitetsgrad i business studies ved et engelsk universitet. Arbejdede med administration, jura og sprog, var superbruger for kollegerne på pc’en. Men jeg var ved at falde ned af stolen af træthed kl. 11 om formiddagen. Det stillesiddende kontorliv foran en computerskærm duede simpelthen ikke for mig.

Jeg måtte foretage mig noget produktivt. I skolen kastede jeg mig altid over leret ved enhver lejlighed og jeg opsøgte nu i min fritid forskellige kurser hos dygtige folk inden for skulptur, keramik, tegning mm. En dag hørte jeg ved et tilfælde om Teknisk Skole og pottemageruddannelsen. Jeg troede ikke mine egne ører – kunne man gå i lerskole på fuld tid? Jeg fløj hen til telefonen og ringede efter et ansøgningsskema. Tre lange uger efter startede jeg på grunduddannelsen til pottemager. Jeg kneb mig dagligt i armen – det var det mest fantastiske jeg nogensinde havde oplevet. Da året var omme blev jeg elev i værkstedet hos en af mine lærere fra skolen, som til gengæld satte pris på nogle af de andre for faget lidt usædvanlige kompetencer jeg kunne bidrage med. Trekvart år senere havde jeg på baggrund af mine mange års leg og eksperimenteren med leret udviklet mit formsprog og udtryk så meget at jeg kunne gå i gang med mine egne selvstændige arbejder. Jeg solgte mit første stykke keramik 32 år efter jeg første gang havde formgivet en klump ler. For godt tre år siden etablerede jeg min egen værkstedsbutik i Jægersborggade, side om side med mange andre ildsjæle.

Jeg tror at der er rigtig mange mennesker der ligesom jeg ikke er skabt til at sidde foran en computer, men samfundsudviklingen drøner alligevel i dén retning. Kunsthåndværkerskolerne blev først til skoler for brugskunst, så til designskoler og nu designuniversiteter med gymnasieeksamen som adgangsgivende grundlag. Længere og længere væk fra håndværket. Pottemageruddannelsen – og flere andre håndværkeruddannelser – er nu lukket. Visionen må være at vi danskere skal sidde bag skærmen med kæmpestore hoveder og små tynde arme og designe i virtuelle materialer og så skal nogle robotter eller mennesker i fjerntliggende lande til lav løn producere vores geniale idéer.

Det er ikke sundt for os og man glemmer at meget af det verdenskendte danske design udspringer af det gode håndværk og den forståelse for materialet og stoflighed som det giver. Og der er stadig efterspørgsel efter de gedigne og unikke produkter. Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke skal til at have produceret mine ting i udlandet. Det kan jeg slet ikke se ske. Det er et bevidst valg at jeg er formgiver i ordets bogstavelige forstand – jeg kan lide at bruge hovedet OG hænderne!