FUNDI Møbelsnedkeri blev etableret i 2012 af møbelsnedker Jacob Winther.

Hvorfor har du valgt at stifte FUNDI møbler?

Måske er jeg lidt gammeldags. Jeg kan lide at arbejde med mine hænder og min kreativitet. Vil følge mine produkter fra idé til færdigt resultat. Vil ikke gå på kompromis med kvaliteten af det jeg leverer. Som herre i eget hus udlever jeg min ambition om, at opnå den perfekte løsning hver gang, og give hvert eneste stykke træ jeg arbejder med maksimal opmærksomhed. Og så var min morfar, som jeg altid har set op til, møbelsnedker. At erhvervet er gået i arv får det til at give endnu mere mening for mig.

Hvorfra henter du inspiration til dine møbler?

Hvorfra jeg henter min inspiration? Jo… mine store møbelidoler er danske designere som Hans J. Wegner og Finn Juhl. Deres design er elsket over hele verden og holder stadig den dag i dag, fordi de formåede at få funktionalitet og skønhed til at gå op i en højere enhed. Men inspirationen kan komme alle steder fra i verden omkring mig. Ofte udspringer ideerne også fra de rammer jeg får givet af mine kunder.

Hvorfor arbejde med træ?

Jeg er fan af træ. Det er fantastisk at arbejde med et så levende materiale – og det kræver både viden og omhu at udvælge det helt rigtige stykke træ til det enkelte møbel. De møbler jeg laver skal jo helst være til glæde for køberen i mange år – måske endda gå i arv fra generation til generation. Derfor er materialernes kvalitet og holdbarhed essentielle.

Har kunderne noget at skulle have sagt?

Ja! Mine kunder er mine bedste samarbejdspartnere. Langt de fleste møbler fra FUNDI bliver faktisk til i tæt samarbejde med kunden. Det giver jo ikke mening i blinde at producere møbler, som ingen gider eje. Det bedste øjeblik for mig er, når jeg leverer et møbel, der gør kunden virkelig glad. Det er denne glæde, der får mig til at køre videre.

Når du investerer i et møbel fra FUNDI, får du et stykke håndlavet design, som har modtaget min dedikerede opmærksomhed fra skitse til sidste oliestrøg.

Fundi Møbelsnedkeri
Gunnekær 70
2610 Rødovre
jw@jacobwinther.dk

Tlf.: 2674 4816