Ditte Fischer Copenhagen er 100% dansk. Ditte er uddannet på Danmarks Designskole i 1995 og har siden designet og fremstillet keramiske produkter af høj kvalitet på værkstedet i København. Alle Ditte Fischers produkter bliver fremstillet i Danmark. Det er dansk design – made in Denmark.

Alle produkter fra Ditte Fischer bliver støbt i porcelæn og forarbejdet i hånden. Vi kæler for hver eneste detalje, og alle arbejdsprocesser bliver udført med præcision og omhu. Det er godt håndværk med flot finish og en høj grad af “lækkerhed”. Den silkebløde overflade i mat, indfarvet porcelæn giver produkterne en smuk og meget behagelig stoflighed. Et af de særlige kendetegn ved Ditte Fischers design.

Ditte Fischers design er markant og står stærkt med bløde, lette former brudt af skarpe linier. Basisfarverne er sort, grå og hvid suppleret med aktuelle farver – fx en sart isblå, en frisk limegrøn og en stærk orange. Farverne løfter de klassiske former og giver tingene et twist.

Designet er ikke kun til pynt. Alle Ditte Fischers produkterne er velegnet til daglig brug. Materialet er hårdtbrændt og har høj styrke. Produkterne tåler både mikroovn og opvaskemaskine. De uglasserede bådskåle kan med fordel behandles med madolie for at undgå pletter og bevare den smukke, ensartede overflade.

På listen over udstillingsteder står blandt andet Louisiana, Louvre og Museum of Modern Art. Ditte Fischer har modtaget Kunsthåndværkerprisens bronzemedalje og fået legater fra blandt andet Designfonden, Danish Crafts og Statens Kunstfond.

Ditte Fischer Copenhagen I/S
Struenseegade 15A
2200 København K
Tlf: 3535 2629