Så er din weekend guide klar.
Selvom vejret ikke rigtigt er helt i top, så er det alligevel snart weekend.
Selvfølgelig er vi klar med inspiration til den kommende weekend, der forhåbentligt bliver rigtig god.

Fredag:
Ny menu fra Nørrebro Bryghus – Nørrebro Bryghus – Ryesgade 3, 2200 Kbh N
Det har været en hård uge, og du har længtes efter weekenden lige siden i mandags. Vi foreslår, at du starter weekenden med at forkæle dig selv med lidt seriøst god mad og drikke i godt selskab.
Det viser sig, at Nørrebro Bryghus netop har skiftet deres menu ud i restauranten og tilbyder appetitvækkende lækkerier som sendt fra himlen. Vi har et godt øje til den fornyede og moderne servering af den klassiske danske dessert “Rødgrød med fløde”. Til at komplimentere det gode selskab og den dejlige mad, så er Nørrebro Bryghus klar til at servere en helt ny porter – RØGSLØR. Denne nye helt mørke skønhed er en 6,8% porter brygget på whisky malt og andre mørke godter. Bon appetite.

Lørdag:
Legepladsen på Hauser Plads – Hauser Plads, 1127 Kbh K
Hvis ikke du har opdaget det endnu, så er København blevet forkælet med en arkitektonisk skat. En ny legeplads på Hauser Plads har set dagens lys. Arkitektfirmaet bag legepladsen, Polyform, har i sandhed kreeret et finurligt og visuelt område for børnene at lege i med en karakteristisk hvid og bleg tone som det gennemgående tema. Hvis du har børn, også selvom du ikke har, så foreslår vi i den grad, at du lægger vejen forbi denne blikfangende legeplads.

Søndag:
Genfind kærligheden til din by – Overalt i København, Danmark
Du husker måske, at det berømte magasin Monocle tildelte titlen som den mest og bedst beboelig by i verden 2013 til København. For at mide dig om hvorfor, så foreslår vi, at i tager afsted på en søndagsspadseretur og genopdager alle de fantastiske ting, København tilbyder. Op på jernhesten og kom derud af, nyd den fantastiske arkitektur og de talrige havnebade og se selv, hvorfor København endnu en gang er blevet kåret til den bedste by at bo i verden 2013.