CONNECT THE DOTS

Skærmbillede 2014-04-22 kl. 10.07.36

 

For ganske nyligt rundede vi 100 medlemmer i CPHmade netværket. Vi er meget beærede over at kunne repræsentere en så bred skare af de dygtigste craftsmen i byen.
Da vi startede CPHmade projektet syntes det at være tæt på umuligt at finde 100+ medlemmer – men vi tog udfordringen op, og i skrivende stund repræsenterer vi 103 craftsmen, hvis produkter, arbejde og traditioner er absolut beundringsværdigt.

Væksten i vores netværk kræver et opdateret overblik over vores medlemmer. Vores CPHmade medlemsside er altid opdateret, men som noget nyt har vi valgt at gøre det en lille smule lettere for dig. Hvis ikke du er til at scrolle rundt blandt medlemmerne på siden, så har vi lavet et Google Map over CPHmade medlemmerne, hvor du hurtigt og nemt kan få info om hvert medlem.