Hvem er vi og hvorfor CPHmade

Vi hedder Brian Engblad og Asger Daugbjerg, er pæredanske og har en konsulentvirksomhed med kontor på Nytorv i København. Til dagligt arbejder vi som virksomhedskonsulenter med opgaver overalt i Danmark og i hele verden i vores virksomhed GlobeEight (www.GlobeEight.com).

Netop pga. vores globale virke, og fordi vi har boet i hhv. USA og Singapore, har vi begge bevæget os rundt i mange lufthavne og hovedstrøg overalt i verden.

Og tro os! Vi har begge en gigantisk samling af køleskabsmagneter og t-shirts fra forskellige storbyer. Ikke noget vi normalt praler af, men nok værd at bemærke i denne sammenhæng, fordi vi har startet CPHmade netop for at kunne bevæge os væk fra det trivielle og i stedet finde og hylde det helt særlige ved en storby – i dette tilfælde altså København og byens DNA – de produkter der er helt specielle for byen og i de butikker, der er født, opvokset og stadigt bor i København.

Vi hører meget gerne fra dig – dine kommentarer og forslag til CPHmade er yderst velkomne. Vi bilder os ind, at vi efterhånden har et solidt indblik i byens helt egne produkter og butikker, men vi ved også, at der er lommer og historier derude, som vi endnu har til gode at høre om.

Comments are closed.